GENERALFORSAMLING 2026
Vi holdt generalforsamling d. 1. marts i Rytterskolen i Avderød.
Foredrag ved Martin Lidegaard
Martin Lidegaard holdt et godt og inspirerende – og meget tankevækkende foredrag med titlen: ”Danmark ved en skillevej - demokrati og oplysning i en ny verden” til stor glæde for 110 tilhørere.
Det er mange udfordringer i den verden, vi befinder os i nu!
Egentlig skulle Per Stig Møller have holdt foredrag, men han blev desværre syg. Det lykkedes os at få Martin Lidegaard til at komme med kort varsel, og så kom der endda en udskrivelse af valg lige i de samme dage. Vi er meget taknemmelige for, at Martin L. alligevel tog sig tid til at holde foredrag for os.
Den efterfølgende generalforsamling foregik i god ro og orden, dygtigt styret af Birgitte Larsen alias Fru Seerup i vores skoletjeneste.
Læs referatet her
GENERALFORSAMLING 2025
Vi holdt generalforsamling d. 23. februar i Rytterskolen i Avderød.
Først hørte vi et spændende foredrag af professor Kasper Møller Hansen “Visner demokratiet indefra”. Bl.a. om unges valgdeltagelse, og valgdeltagelse fordelt på andre grupper. Kasper Møller Hansen havde nogle spændende tal med for Fredensborg Kommune.
På generalforsamlingen blev den nye bestyrelse valgt:
Eva Trein Nielsen, Poul Erik Højlund Nielsen, Morten Sanddahl Jensen , Nina Dolriis, Dorte Skriver, Jannit Frederiksen og Lislotte Krogshøj.
Suppleanter: Søren Hübschmann og Johanne Koudal.
Nina fortsætter som formand og Eva som næstformand. Morten er kasserer.