TRÆ 16
Krogerup Højskoles blodbøg
Et meget gammelt og tidligere stort træ foran hovedbygningen til højskolen. Idag er det ca 19 m højt og stammen har en diameter på ca 2 m. P.g.a. et svampeangreb blev træet kraftigt kronereduceret i 2013 - før da var det 29 m højt.
Der er mange andre store og især meget gamle egetræer i parken, som også er hjemsted for mange flagermus.
Parken ved Krogerup Højskole ligger indenfor landskabsfredningen af kystkilen ved Kelleris.
Højskolen er placeret i en smuk, gammel herregårdspark, hvor nogle af træerne er mere 500 år gamle. Parken er anlagt af Hans Rostgaard, der i 1661 fik godset af kongen som tak for sin indsats i svenskekrigene.
I 1700-tallet var Krogerups park en fin barokhave og senere i 1800-tallet blev den omlagt til klassisk engelsk parkanlæg, som man stadig i dag kan ane resterne fra. Der har været højskole på stedet siden 1946.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland har fået udarbejdet ”Naturplan for Krogerup Højskole” i 2022 af Natur 360. Højskolen skal stå for forvaltningen af planen, og den bruges i undervisningen på højskolen.
Kilde: Beck, L.E. og Milbak, R. (2022). Naturplan for Krogerup Højskole. Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Krogerup Højskoles blodbøg,
foto: maj 2024 (Nina Dolriis) 2012, Dendrologisk Forening
Hans Erik Lund
FAKTA
Art: Blodbøg
Alder: ca 150 år
Plantet af: ukendt
Ejet af: Krogerup Højskole
Registreret: 23.05.2024
Registrant: Nina Dolriis
FIND TRÆET
I parken ved Krogerup Højskole,
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
Offentlig tilgængeligt: normalt fri adgang til parken, men spørg på kontoret inden.