“Det gamle træ, o, lad det stå”
Genåbning af Fredensborg Museum i rytterskolen i avderød
Søndag d. 15.09. kl 13 - 16
Museet genåbner med udstillingen “Det Gamle Træ, o, lad det stå”, om de smukke gamle træer i kommunen, og hvad vi kan gøre for at passe på dem.
Vi har planlagt en festlig eftermiddag for hele familien med få taler, musik, lidt godt til ganen, og gamle lege i vores have - og selvfølgelig en rundtur i udstillingen. Kig også ind i vores gamle skolestue og vores samling af dekorerede fliser fra de lokale flisefabrikker.
Programmet sådan ud:
Kl 13 Museet og udstillingen åbnes af borgmester Thomas Løkke og kulturudvalgsformand Ulla Hardy Hansen. Rundvisning i udstillingen. Vi byder på en lille forfriskning i haven.
Kl 13.30 – 16 Prøv vores forskellige aktiviteter i haven: stylter, kaste hestesko, træhest, tovtrækning og flødebollekaster. Vi har en lille præmie til de børn, der får prøvet alle vores aktiviteter.
I skolestuen har vi et spil med at lægge blade på de rigtige træer.
Kl 14 Optræden af elever fra musikskolen: Annabell Sællan (guitar) og Lili-Ellen Lendager (klaver, sang) spiller for os.
Kl 15 Rundvisning i udstillingen
Bliver det meget regnvejr, må vi aflyse nogle af aktiviteterne i haven.
PARKERING
Der er en parkeringsplads ved museet, er denne fyldt op, kan der evt parkeres på sidevejen til højre (Fredtoftevej), ca 100 m fra museet (mod Kokkedal)
BUS
Bus 375R stopper nær ved museet. Køreplan her.
HANDICAPFORHOLD
Der er trapper op til huset, og vi har en handicap-lift. Gangene og dørene i huset er ret snævre, men med behændighed kan en almindelig kørestol godt komme ind og rundt i huset. Der er ikke handicap toilet, men plads nok til at en kørestol kan komme ind i toiletrummet. Der er en handicap-parkeringsplads.